Etablering af Bait-blads

Har man mistanke om man har mårhund på sit revir, er den nemmeste måde at få klarhed ved at etablere en foderplads/bait-plads og lade det overvåge.

Find et passende sted på reviret hvor der er mistanke om aktivitet. Gerne nær vand, en grøft, en kanal, eller mose. Tænk også på at det gerne må være et sted, hvor man kan sidde på anstand hvis nu mårhunden skulle være på reviret.

Slå et par kvadratmeter og placere vildtkameraet så de kan få de bedste skud.

Som foder kan bruges stort set alt. Men prøv med hundemad, osteskorper, fiskeaffald eller måske en trafikdræbt hare.

       IMAG0006.JPG                

En god ide kan være at ”låse” baiten fast på stedet, evt. med en hegnspæl.

Så er det bare og vente og se til kameraet om det kommer en forbi, oftest vil det ske i løbet af ganske få uger, måske endda kun et par dag.

IMAG0009.JPG

 

 

© 2020 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/